Invisalign tandretning
Smukt nyt smil med Invisalign
Invisalign er en effektiv, diskret og nem måde
at få rettet tænder på. Du får lige og pæne tænder, der giver dig et flot smil.
Med Invisalign-tandretning slipper du for en
bøjle, der er visuelt generende, men bærer i stedet en stort set usynlig og
aftagelig tandskinne. Rigtig mange voksne ønsker et lige tandsæt, men tøver med
at få lavet en tandretning af frygt for en generende tandbøjle. Invisalign er
en rigtig fin løsning for voksne eller unge mennesker, der ønsker en
tandretning, uden at det er synligt for omgivelserne. Det er nemlig aldrig for
sent at få et flot smil.
Hos Tandlægerne Venge har vi stor erfaring med at give de bedste resultater med Invisalign-tandretning. Vi tilbyder gratis scan af dit smil, så du kan se en simulering af dit nye smil. Du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål omkring Invisalign, og du kan også læse meget mere om den effektive Invisalign-tandretning her på siden.
Sådan fungerer Invisalign
Hos Tandlægerne Venge kan du helt gratis få en forundersøgelse og indledende 3D-scanning af dine tænder. 3D-scanningen viser, hvordan dine tænder vil se ud efter endt behandling, så du præcis ved, hvilket smil og resultat du har i vente efter endt behandling.
Når du har taget en beslutning om at få rettet dine tænder ved hjælp af Invisalign, tager vi aftryk og røntgenbilleder af dine tænder, så vi kan fremstille en række individuelle plastskinner til netop dine tænder. Plastskinnerne er lavet i et stærkt og gennemsigtigt termoplastmateriale, der er designet til at regulere dine tænder til den ønskede position. Hver 14. dag skal du skifte til en ny plastskinne med en ny form, så dine tænder gradvist og ganske smertefrit vil blive rettet ind.
En tandregulering med Invisalign tager typisk mellem 6 til 18 måneder. Behandlingsforløbet skræddersyes, så det passer til lige præcis dine tænder og den regulering, som du ønsker.
Hvad kræver Invisalign-tandregulering?
Et forløb med Invisalign er nemt og kræver næsten ingenting af dig i hverdagen. Det er dog vigtigt at vide, at Invisalign-plastskinnerne skal bæres stort set i døgndrift. Du skal have plastskinnerne på 20 til 22 timer om dagen.
Invisalign-skinnerne skal tages af, når du spiser og drikker – men til gengæld er der ingen grænser for, hvad du må spise, og du skal ikke bekymre dig om mad, som sidder fast i bøjlen. To gange om dagen bør du skylle og børste dine skinner i lunkent vand.
Det er desuden vigtigt, at du husker at skifte bøjle hver 14. dag, så dine tænders placering langsomt bliver reguleret ved hjælp af det kontrollerede tryk fra skinnerne.
Invisalign-tandregulering kan rette de fleste tænder
Invisalign kan bruges til en lang række tandstillingsfejl. Hos Tandlægerne Venge udfører vi behandlinger efter Invisalign GO, der regulerer de fem første tænder i overmunden og undermunden.
Du kan for eksempel rette dine tænder med Invisalign, hvis du har overbid, underbid, dybt bid, krydsbid eller mellemrum mellem tænderne.
Vi hører indimellem spørgsmålet ”kan jeg bruge Invisalign mod bruxisme?” Og ja, det kan du. Hvis du skærer tænder i en sådan grad, at dine tænder er blevet uens, skæve eller på anden måde har ændret tandstilling, så kan Invisalign rette dine tænder.
Ved hjælp af vores avancerede 3D-teknologi får du allerede, inden behandlingen starter, et tydeligt billede af, hvordan dine tænder kommer til at se ud efter endt Invisalign-behandling.
Fordele ved Invisalign
Når du vælger en Invisalign-tandregulering, får du en række fordele i forhold til andre typer tandregulering. Først og fremmest er Invisalign en nærmest usynlig skinne, som ikke vækker opsigt på samme måde som traditionelle fastsiddende bøjler, som også går under navnet ”togskinner”.
Invisalign er samtidig meget nem at vænne sig til, og den generer dig ikke i dagligdagen. Sidst, men ikke mindst, får du også et flot resultat efter endt behandling.
Hos Tandlægerne Venge er vi Invisalign-tandlæger, og derfor får du hos os en professionel behandling med stor vægt på kvalitet. Hvis du er nysgerrig på, hvem vi er, kan du her læse mere om Tandlægerne Venge.
Hvad koster Invisalign?
Prisen på Invisalign-tandregulering afhænger af, hvor mange tænder du ønsker reguleret. Priserne på én kæbe starter fra 19.500 kroner, og prisen for to kæber starter fra 25.500 kroner.
Hos Tandlægerne Venge synes vi, det skal være overkommeligt at investere i sig selv og i flotte tænder. Derfor er der flere muligheder for at finansiere en Invisalign-behandling i mindre rater. Du kan for eksempel tage lån via SparXpres eller TANDkort.
Har du spørgsmål om Invisalign?
Hvis du er i tvivl, om Invisalign er den rigtige tandregulering for dig, eller har du brug for mere vejledning, er du altid velkommen til at kontakte Tandlægerne Venge.
Vi har mange års erfaring i tandregulering og kan guide dig til den bedste løsning, så du får lige præcis det smil, du drømmer om.
Og husk – det er helt gratis og uforpligtende at booke en forundersøgelse og 3D-scanning af dine tænder.
Vi glæder os til at hjælpe dig på vej til et endnu smukkere smil
Gratis forundersøgelse og 3D-scanning af dit smil
Invisalign tandretning i Rødovre retter mange tandstillingsfejl
Rigtig mange patienter kan have glæde af vores tandregulering med Invisalign i Rødovre og Brøndbyøster. Invisalign kan nemlig anvendes i behandling af en lang række tandstillingsfejl i både overmunden og undermunden.
Invisalign kan blandt andet rette:
- Mellemrum mellem tænderne
- Overbid
- Underbid
- Dybt bid
- Krydsbid
Modsat traditionelle fastsiddende bøjletyper – kendt under navnet ’togskinner’ – er tandregulering med Invisalign i Rødovre forbundet med få gener. Da Invisalign er en aftagelig bøjle, kan du tage den ud af munden, når du skal spise, drikke og børste tænder. Derfor skal du ikke bekymre dig om, hvorvidt madrester sætter sig fast i din bøjle, mens du spiser. Du skal blot bære skinnerne mellem 20 og 22 timer i døgnet. Du skal desuden børste og skylle skinnerne to gange dagligt i lunkent vand. Vi tilbyder også klassisk tandregulering samt tandrensning, så du kan vedligeholde dit nye smil.